Så gjorde jeg det sgu! :D

Så gjorde jeg det sgu! :D

@lillesnefnugdk

@lillesnefnugdk

Så fik jeg endelig taget skridtet til, at starte en blog. Det har taget et par måneder lige at samle tid og energi til at få sat gang i det, men nu er jeg her. Jeg hedder Aputinnguaq, som betyder Lille Snefnug (på grønlandsk), hvilket jo er grunden til mit navn her og på min Instagram 😉 Da det så er sagt er jeg alle dage blevet kaldt Apu, udtales (Abbu). – da min farmor overhovedet ikke kunne udtale det og samtidig med det, kiggede folk bare på mit navn og gav rimelig meget op, på forhånd. Det har jeg så, været vant til siden da.

Min far er pæredansk og min mor er grønlænder. Vi flyttede til Danmark da jeg var tre. Jeg er 26 år og har tre dejlige unger på 7, 2 og 1. Nikoline som jeg fik i en alder af 18 år, med hendes far, som hun er hos hver anden weekend. 🙂 – og så har Kenneth og jeg fået de to små, Noah og Naomi, indenfor 13 måneder. Vi har været sammen i snart fire år og har virkelig nået meget på den tid. Lige nu står vi og skal til at flytte i vores nybyggede hus her i weekenden. (Glæder mig virkelig meget).

– så meget at jeg faktisk er gået hen og blevet syg, med opkast og feber, dog er jeg i bedring i dag. Så nu skal der snart pakkes færdig. Men det er da så mega typisk.

Jeg glæder mig så meget til at introducere jer for mit liv på mange punkter, jeg er en pige med virkelig mange interesser, og en pige der godt kunne bruge et par ekstra dage i ugen 😉

Min blog kommer til at handle meget om vores familieliv (på godt og ondt), følelser, fortid, vores nye hjem, masser af indretning og ikke mindst min fremtid, som byder på travlhed og jeg glæder mig så meget til, at jeg kan fortælle meget mere. Jeg har drømme, masser af dem, og tit er mit liv for kort til at lade dem stå på venteliste 😉

 

Velkommen til, jeg håber i vil læse med i fremtiden <3

 

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så gjorde jeg det sgu! :D