Hvordan vi er nået hertil på fire år..

3 børn som 26 årig, ærlig snak om mine graviditeter og fødsler.

18209663_10155240943122766_2089216372_oHalløj søde mennesker, håber i får en skøn fredag 🙂

Jeg starter min ud med at skrive et indlæg til jer om mine graviditer og fødsler med mine tre guldklumper. Flere har nu spurgt om det var med vilje, vi fik de to banditter her, lige efter hinanden og ja, det kan vi nok ikke komme helt udenom. Jeg fik Nikoline i en alder af 18 år (ikke planlagt) og havde sagt til Kenneth, at jeg næste gang ikke ville vente de fem år, der er imellem hende og Noah, til at vi skulle have den næste. Så efter fødslen med Noah, droppede vi præventionen og tog chancen. Vi viste jo ikke, hvor længe der ville gå, men viste, at det tog et par forsøg sidst. Det tog så heller ikke ret meget mere end et forsøg med Naomi, på det tidpunkt var Noah fire måneder. Jeg vil så sige, at det kom bag på os, det gik så stærkt, eller måske ikke, for vi viste jo godt det gik stærkt sidste gang.

1936515_115117187765_5678793_n

Gravid med Nikoline, et par dage inden fødslen.

Gravid med Noah et par dage inden fødslen.

Gravid med Noah et par dage inden fødslen.

Gravid med Naomi et par dage inden fødslen.

Gravid med Naomi et par dage inden fødslen.

Min graviditet med Nikoline gik virkelig nemt. Med hende tog jeg 8,7 kg på og hun er født 6 dage før termin. Jeg nåede kun lige ind på sygehuset, hvor vandet gik og 20. min efter var hun født, efter første fødsel kom vi hjem et par dage efter, da amningen også bare gik mega godt. Da Nikoline var otte måneder, stoppede jeg amningen og fik derefter noget tid, en brystforstørrende operation, som ikke gik helt som det skulle. Derfor stoppede min amning med Noah og Naomi henholdsvis efter 3 og 2 måneder. Men det var selvfølgelig bedre end ingenting. (Den historie med brysterne, tager vi lige en anden dag). Den er lidt lang!

Det var kun til sidst i graviditeten med Noah, jeg fik ondt i bækkenet og måtte stoppe mit frisørarbejde, en måned inden termin. Jeg kørte også frem og tilbage, Odense/Bramming, fem dage i ugen på job, 2 1/2 om dagen, hvilket nok var grunden til det. Med Noah tog jeg 7,9 kg på og han er født 14 dage før termin. Med ham gik vandet på sygehuset og 50 min. efter var han født. Der tog vi hjem fire timer efter og der gik amningen også helt perfekt.

Nikoline nyfødt.

Nikoline nyfødt.

Noah nyfødt.

Noah nyfødt.

Naomi nyfødt.

Naomi nyfødt.

Men men men, nu kommer hele lortet selvfølgelig med nummer tre. ¨Baby¨ som vi kaldte Naomi de første par måneder + graviditeten, da vi først og fremmest ikke kunne blive enige om hvad hun skulle hedde. De andre to har været ret nemme.. Nikoline var Nikoline, og ikke ret meget diskussion der, ellers kan jeg bare ikke lige huske det 😀 Hun bliver altså otte til sommer og min fortid med Nikolines far, må jeg indrømme, jeg har glemt ret meget af. Kender i sikkert godt, med ekskærester 🙂 

Noah var et valg mellem Noah og Villads, men så blev vi enige om at køre i N’erne og fortsætte det med Naomi også, hvor både Nova, Nora, Noelle, Naya og Naomi var oppe og vende. Der viste man jo bare det skulle være et N navn. Men så fik jeg termin på min mormor’s (som ikke lever længere) fødselsdag den. 28 feb. Og derfor valgte vi Naomi. Min mormor hed Naomi til mellemnavn 🙂 – så var der også lidt historie i det. 🙂
– nå tilbage til lorten, eller min tredje graviditet. Der gik der ikke længe før jeg begyndte at døje opkast, rigtig meget opkast. Så ca. de første tre måneder og de sidste fire måneder, men slap for det månederne ind imellem! – men der nød jeg det ikke engang. For to måneder inde i min graviditet, begynder mit bækken allerede at gøre ondt igen og jeg går til alverdens hjælp, for at formindske det, men der sker ikke en dyt. Jeg går på det tidspunkt hjemme på barsel med Noah, samtidig med alt det her, det var seriøst frygteligt. Jeg husker ikke mine barsler som hyggelige og afslappende, som min første barsel med Nikoline var. Jeg husker Noahs barsel, som en rutine. Op om morgenen, opkast, ingen mad til mig, mad til Niko og Noah, Nikoline i skole, hjem igen med Noah, formiddagsmad, sove, rengøring, vasketøj, forberede aftensmad, bum… Den dag.. og så igen det samme.. Sådan ca. måske en smule overdrevent. for selvfølgelig lavede jeg også andet, men det er det min første tanke er, når jeg husker tilbage. Den bedste dag var tirsdag, hvor der var mødregruppe 😀

Så kom vi til fødslen med mindstemusen, den ville så heller ikke være ligeså nem, som med de to andre. – Med hende skulle det jo være helt anderledes, selvfølgelig. Ligesom med alt andet, der startede mine veer en måned før termin, hun kom ud ved første presve, 4 minutter efter vandet var gået. JA, i læste rigtigt. Hun fløj ud og jeg kunne nærmest ikke holde hende tilbage. Hun kom ud og kom op på mit bryst, for det første skreg hun ikke, og for det andet, gik der to minutter og så var hun ret meget blå! Der kom akut en børnelæge ind og de tog hende fra mig og så fik hun ilt. Hun knirkede helt vanvittigt i flere timer efter og de valgte derfor at give hende Cpap. Så hun fik hjælp til at trække luft. Jeg sov ikke med hende de første par døgn, det var så frygteligt, når man med de to andre, bare har ligget bryst mod bryst siden fødslen. Kenneth kunne ikke være hos mig, da Noah var for lille til at komme med ind på afdelingen. Jeg så ikke Noah i fire dage, fire dage, hvor han kun var et år og jeg nærmest kun havde været væk fra ham i en dags tid. Alt var mega hårdt og startede, så dårligt ud! Fire dage efter kom vi hjem, der gik amningen helt perfekt og hun var bare kommet ud for at komme frem i livet. Men fødslen gik bare så stærkt, at hun er blevet total chokket. Med Naomi tog jeg 7 kg på og det eneste, der var positivt med den graviditet og fødsel her, var at jeg igen, bare kunne hoppe ud af sengen og være total flyvende. Det var så fantastisk. Min første tid på barsel med Naomi var hård, på det tidpunkt havde Noah ikke fået dagplejeplads, så der gik jeg to måneder hjemme med begge børn. En på et år og en nyfødt. At skulle aktivere to børn i så forskellig et stadie er en prøve. Efter de par måneder startede han i DP og jeg kunne nu nyde min tid med Naomi, den barsel var faktisk hyggelig, men stadig meget rutine. Det kan man bare ikke undgå med tre børn. Jeg afleverede Nikoline i skole, Noah i dagpleje, hjem og så følte man kun lige man nåede hjem og så skulle man hente dem igen. Noah gik i dagpleje i Odense 5 måneder, fem gode måneder og så valgte vi jo alt flytte til Bramming, hvor han så ikke kunne få en plads, der gik jeg så resten af min barsel igen med begge børn indtil barslen med Naomi sluttede og de begge kunne få en plads i privat dagpleje og lige siden der, har det virkelig været en rutchebane uden lige, som jeg meget gerne vil fortælle jer om en dag, tænker at det kunne være lidt sjovt, at høre lidt om det virkelige liv med pseudotvillinger og barslen med dem, lidt mere detaljeret..

God weekend allesammen, nyd den virkelig meget, tak for at i bruger tiden på at læse med, det betyder alt.
Knus fra Apu

14390673_10154544617122766_7725181930781071400_n 18136791_10155232231817766_137584768_n pseudo1 pseudo2 pseudo pseudo3 pseudo4

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan vi er nået hertil på fire år..